Facebook Fredericia Billetten Google maps
Tidl. arrangementer
Maj
21-05Monday Night Big Band
25-05Øernes Blues Band
Juni
01-06Sommerrock: Wittrock Trio - på scenevognen i Venders-/Jyllandsgade
02-06Frokostjazz: Favorittes på havnekajen
Juli
04-07Gitte Hænning. Middag og Musik
05-076. Juli Jazz- og Blues festival
06-076. Juli Jazz- og Bluesfestival
07-07AB/CD: rockshow for børn
07-076. Juli Jazz og bluesfestival
31-07Kontoret er ferielukket fra 16.7. - 6.8.
August
05-08Kontoret er ferielukket fra 16.7. - 6.8.
25-08Frokostjazz: DogHouse Cats
September
01-09Løs på Tråden - jam med Steffen Brix
06-09SingSingSing - Fredericia Teater
07-09Bolværket m. Willi Jønsson
08-09Plademesse
08-09Frokostjazz: BlåMandag Jazzband
08-09Ole Frimer Band
12-09Strikkecafe
14-09Jazz og Ost: Henning Munk & Plumperne
15-09Danish Blues Award
16-09Maurice Dickson (IR)
19-09Stand Up Comedy: Ruben Søltoft, Omar Marzouk og Carsten Bang
21-09Wolf Mail (US)
22-09Frokostjazz: Maiken Og Fjeldtetten
22-09One Eyed Mule
23-09Pure Irish Drops (IR)
27-09Everybodys Talking
29-09Fredericia Spillemandslaug Høstbal
Oktober
01-10Fredericia Big Band - Monday Night
05-10Karen Mukupa
06-10Frokostjazz: Seven Up Happy Jazz
06-10Mette Juul Kvartet
12-10Vicky Singh med band. Support: Luke
14-10Ivan Drever (SK)
19-10Rie Rasmussen & Twiins
20-10Cee Cee James (US)
24-10Stand Up Comedy: Anders Stjernholm, Nikolaj Stokholm, Martin Nørgaard og Thomas Hartmann
25-10Kent Thomsen & De Dyre Drenge
27-10Buster Cooper (US), Christina Dahl & Sophisticated Ladies
November
04-11Hans Theessink & Terry Evans
08-11Alberte, Tamra & Anne Dorte
10-11Løvfaldsbal: Paul Harrison Band
14-11Strikkecafe
16-11Hoven Droven
17-11Frokostjazz: Pakhusorkestret
21-11Stand Up Comedy Geo Rocks - special edition
22-11Pretty Things
24-11Fredericia Spillemandslaug Julebal
25-11Fredericia Big Band - Julekoncert
Fredag 22. oktober 2010 kl. 21
Kira & The Ghost Riders + supp. Astrid Nora/Mad&Musik



Support: Astrid Nora.

Kira Skov er blevet hjemsøgt af intense sange, og hun har grebet dem og puttet dem på plade i en kraftanstrengelse med klasseproduceren John Parish. Uden at give køb på sin strømførende femininitet er det blevet hendes mest nedtonede og nødvendige album til dato.

Sjældent har et album presset så hårdt på hos Kira Skov. Sangene spøgte og rumsterede, og ud er kommet ”Look Up Ahead” i al sin kradse sagtmodighed. Indspillet på blot 14 dage i Island i juli, mixet i København kort efter og nu klar til at møde publikum har det også, meget passende, været den mest koncentrerede albumproces i Kira Skovs karriere. Og det var præcis den tur tilbage til virkeligheden, sangerinden havde brug for efter et længere sygdomsforløb.

- Jeg havde behov for at gøre det, jeg er god til. Det er mit liv at lave plader og spille koncerter, og det har jeg skullet kæmpe mig tilbage til. Det har ikke været let, men det skal det heller ikke altid være, siger Kira Skov.

De, som leder efter konkrete klagesange fra sygesengen, leder imidlertid forgæves. For som titlen antyder, skuer Kira Skov fremad. Og hun behandler længsel, sorg, lys, mørke og bristede drømme i universelle vendinger med samme gnistrende greb om dunkle sangskrivningsdyder og samme strømførende femininitet, som har gjort hende til én af de mest populære og roste sangerinder på denne side af årtusindskiftet.

På ”Look Up Ahead”, hendes sjette udspil på bare otte år, hælder hun dog i højere grad end tidligere mod det eftertænksomme ved at lade flossede ballader fylde godt op på albummet – simpelthen, fordi det var den slags sange, som kom dumpende. En sang, som ”Copenhagen” plagede hende ligefrem i drømme. Og til at optimere spændingen mellem det snavsede og det sårbare har hun haft én af verdens førende eksperter på lige præcis det område, nemlig John Parish, der foruden at være PJ Harveys primære lydarkitekt også har hjulpet navne som Eels og Tracy Chapman på vej.

Selv har Kira Skov også søgt nye afkroge af sit primære instrument, stemmen. Især ”Song for the Refugees” – Kira Skovs første direkte politiske sang i karrieren – stillede krav om andre facetter end hendes karakteristiske ekspressive røst.

- Jeg skulle synge helt stille og skrøbeligt, uden det tippede over og blev for følt. At synge så behersket var en udfordring. At synge så lidt, siger hun.

Kira Skov lægger ikke skjul på sin stolthed over albummets afdæmpede åre i numre som ”Emptiness”, ”Waiting” og ”Waisting My Troubles”, men holder også fast sit eget udgangspunkt med en mordballade som ”Met My Lover” og en roadmoviesang som ”Cadillac”. For:

- Det må jo ikke blive for poleret. Det skal være lidt beskidt, siger hun.

The Ghost Riders består af: Nicolai Munch Hansen, Silas Tinglef og
Oliver Hoiness.

Kira har modtaget følgende priser:
Danish Music Awards 2007 – Årets Danske Sangerinde
GAFFA-prisen 2006 – Årets Danske Sangerinde
Robert 2009 - Årets sang (Riders of the freeway)
Heinrich prisen 2009

Kira spiller over 300 koncerter med Kira and the Kindred Spirits før de går hver til sit i 2007. Lukker ned med 13 forestillinger på Det kongelige teaters gamle scene, hvor en ballet med koregrafi af Nicolo Fonde bliver sat til Kiras kompositioner.

Support: Astrid Nora

Astrid Nora er en af de nye, talentfulde, up-coming sangere, Danmark ser blomstre frem i disse tider. Hun bærer en særlig intensitet og inderlighed, en varme og sensualitet i sin kraftfulde stemme. Om nogen har hun evnen til at slippe sin vokale råstyrke løs på de rigtige tidspunkter i hendes meget iørefaldende melodier, der nærmest flyder fra hende i en uophørlig strøm af spontanitet, udtrykt i personlige tekster der trækker veksler fra store mestre. Astrid Nora har været på vej et stykke tid. I et perfektionistisk spejl har hun ikke ville gå solo før hun var sikker på at hendes sangskrivning og hendes lyd afspejlede hendes personlighed. Imens har hun uddannet sig selv som sanger på solistlinjen på Rytmekons, og en årrække sunget BV’s for bl.a. Etta Cameron. Hun har også gennem en længere periode arbejdet for og sammen med forskellige artister som sangskriver og studie sanger.

Lyt til Astrid Nora her


Hjemmeside:
www.youtube.com/watch?v=r7tCeMlBseo


Entre medlemmer 100 kr. / andre 130 kr. /Mad&Musik 195 kr.