Arrangementer
Kontakt & Billetsalg
Nyhedsbrev
Bliv medlem
Om Det Bruunske Pakhus
Print program
Kunst
Sponsorer
Mad & Musik
Rabatordninger
Tidligere-arrangementer
Videoklip fra Pakhuset
Diverse links
Koncertanmeldelser
Lørdag d. 17. november 
Emil de Waal feat. Elith "Nulle" Nykjær



En ny musikalsk konstellation på tværs af musikalske genrer og generationer har set dagens lys.
Bandet debuterede på Copenhagen Jazzfestival 2011 og det blev en skøn rejse i musik - både komponeret, improviseret, jazz, world, beat, elektronisk og alt hvad hjertet kan begære - som medlemmerne bare må tage igen og igen.

Emil de Waal (dr), Gustaf Ljunggren (altmuligt) og Søren Kjærgaard (tangenter) har som Emil de Waal trio+ udgivet tre albums sammen siden starten på deres samarbejde i 2004. Foruden utallige koncerter i Danmark og en række andre lande i Europa har deres fælles musik også flere gange bragt Emil de Waal+ så langt som til både Kina og USA.

Nulle er en legende med sin klarinet og sit fantastisk udtryksfulde og swingende spil. Nulle har spillet verden tynd de sidste 50 år bl.a. med sit Verdensorkester og indtaget stuerne i diverse tv-programmer i samarbejde med Poul Nesgaard igennem årene.

Emil de Waals professionelle liv som musiker begyndte, da han i 1987 var med til at stifte "Bagdad Dagblad". Siden da har han spillet trommer med stort set alt og alle i Danmark, lige fra undergrund over jazz og rock til mere stuerene genrer.

Søren Kjærgaard er tangentspiller af guds nåde og har stået for bl.a. det avantgardistiske duo-samarbejde med Torben Ulrich, lyrisk post-rock med Bandapart, vanvids-hiphop med Ikscheltaschel og det smukke triosamarbejde med den amerikanske trommeslager-legende Andrew Cyrille.

Gustaf Ljunggren er – ud over at være den tavse svenske kapelmester fra Det Nye Talkshow med Anders Lund Madsen – en fuldstændig fabelagtig musiker, som faktisk kan spille på stort set alle instrumenter. Altid en overraskelse at lytte på.

Mad & Musik
Kombiner koncerten med en lækker middag på enten Cafe D. 7. Himmel (Gothersgade 7) eller Cafe 47 (Jyllandsgade 47). Se mere, når du bestiller din billet på www.fredericiabilletten.dk.

Når du har købt din Mad&Musik-billet – så husk og ring og bestil bord.www.cafeden7himmel.dk: 75910405
www.cafenr.47.dk; 75944747



 
Det Bruunske Legat skal snart uddeles
Nu er det igen ved at være tid til at uddele Det Bruunske Legat til et musisk talent. I løbet af juni måned finder vi frem til det navn, der skal kåres. Kåringen vil finde sted i forbindelse med 6. Juli Jazz- og Blues Festivalen.
Samtidig er vi i fuld gang med et samarbejde med multikunstneren Martin Hall, der har sagt ja til at fremstille det næste kunstværk, der skal sælges til fordel for Det Bruunske Legat.
 
 
Email


Navn


Postnummer/by