Lørdag 28. januar 2012 kl. 12 Frokostjazz: Lillian Boutte & Burich L'Etienne New Orleans Jazzensemble
Lillian Boutté er et navn, der ligger godt i munden,. Og et par timer i selskab med hende og det fremragende Burich-l´Etienne New Orleans Ensemble bliver ikke mindre velsmagende.
Hvad enten hun synger i en kæmpe hal, i kirkerummet eller på det intime spillested som i dag til frokostjazz, har sangerinden Lillian Boutté den sjældne evne at kunne fylde et rum ikke blot i kraft af sin særprægede, smukke stemme - men såmænd ved sin blotte tilstedeværelse.
Hun har nemlig noget på hjerte, noget hun brænder for.
Med en inderlighed og en glæde udtrykker hun sig gennem jazzens rytme, og lever i høj grad op til den jazzambassadørstatus, som byen New Orleans har tildelt hende. En titel, der hidtil kun er blevet Louis Armstrong til del.
Lillian Boutté er på Danmarksturné med Burich-l´Etienne New Orleans Jazzensemble, der på fornemste vis bakker sangerinden op.
I ensemblet spiller i øvrigt Lillian Bouttés mand Thomas l´Etienne en stor rolle, ikke blot på sine instrumenter klarinet og saxofon, men også som den, dermed humor og varme kæder numrene sammen.
Bandbesætning:
Lillian Boutté: vocal (USA, New Orleans)
Thomas l´Etienne: clarinet, altosax, tenorsax, vocal (D)
Finn Burich: trombone, vocal (DK)
Phil Parnell: piano (USA, New Orleans)
Torben Bøtker Bjørnskov: bas (DK)