Tirsdag 28. februar 2012 kl. 10
Højskoleformiddage: Mageløse Malta
"Mageløse Malta" ved højskolelærer Anne Marie Morris, Løgumkloster.
Tag med til Malta, og oplev historien folde sig ud, fra forhistoriske templer, der er ældre end pyramiderne, i Paulus´ fodspor fra Paulus´skibbrud og kristning af Malta til korsriddertiden og 2. Verdenskrig. Kom og oplev et lille land, der har været begæret og besat af stort set alle, men som alligevel er helt sig selv! Foredraget viser ikke blot denne lille østats skønne natur, men tager os også med rundt til storslåede byer, som Valletta og M'dina, og ind i mageløse katedraler og stille klostre. Tag med og oplev foråret på Malta, årets skønneste tid, hvor mandeltræer og mimoser blomstrer, og luften er fuld af duft af kløver og oxalis! Middelhavets mindste mål, mageløse Malta. Mariaer og mirakler, meleres med mesterlige malerier. Majestætiske maltesere, i menneskelige myriader, minder om mod og modgang og magt.
Arr.: AOF i Vejle-Fredericia
Entre medlemmer
/ andre 750 kr. for 8 foredrag