Søndag 5. februar 2012 kl. 15 Dorado Schmitt- master of Gypsy jazz
Master of Gypsyjazz.
Bare navnet Dorado Schmitt, kan få elskere af Gypsy Jazz op af stolene! Denne “Jazz Manouche” guitar legende blev verdenskendt takket være filmen "Latcho Drom" film, om Romaernes vej fra Indien til Atlanterhavet og Middelhavets kyster. Dorado stod for det originale soundtrack. Han blev født i St-Avold, Lorraine, den 29 maj 1957. Opvokset med traditionel musik i familien, har han været omgivet af musikere hele sin ungdom. Dorado begyndte at spille som syv-årig. 15-16 år gammel er stilen pop og rock, Santana og Jimmy Hendrix ... men indflydelsen fra hans fars og Django Reinhardts musik, får Dorado til at studere Djangos stil, i mindste detalje. I 1978 danner Dorado "Dorado Trio” med Gino Reinhardt på kontrabas og Hono Winterstein på guitar.
Desværre bliver Dorado I 1988 ramt af en voldsom bilulykke. Han ligger i dyb koma i 11 dage. Hans karriere kunne have stoppet der, men takket være ren og skær viljestyrke starter Dorado sit band igen i 1990. Denne »nye« Dorado spiller nu bade violin og guitar, begge med samme enorme energi.
Dorado er en usædvanlig begavet guitarist og violinist, der overrasker alle, ved koncerter og jamsessions med sin lethed, kreativitet og virtuositet. I denne forbindelse står Dorado som en af de mest efterspurgte sigøjner jazz kunstnere i branchen.
Dorado Schmitt har blandt andet repræsenterer fransk sigøjner jazz hvert år siden 2001 i New York på det legendariske “Birdland” til Django Festival (sammen med blandt andre Angelo Debarre, James Carter og Dorados søn Samson). Han har også turneret en del med Bireli Lagrene og Stochelo Rosenberg. Der venter alle tilhørere en kæmpe oplevelse.
Besætning:Dorado Schmitt: Sologuitar, violin og sang
Walter Clerici: Rytmeguitar (og lidt solo) og sang
Renato Gattone: Upright bass og godt humor
Esben Strandvig: Praktisk gris og lidt rytmeguitar
Kl. 13 starter der der fernisering på månedens kunstner, Henrik Skorá, der selv er jazzmusiker. Udstillingen finder sted i spillestedet umiddelbart før koncernen, så alle koncertgæster er også velkomne til ferniseringen, der udover kunsten også byder på lidt mundgodt.